Af Jonas Roberts, personlig træner, stifter og indehaver af Return Gym.

RETURN GYM åbnede sine døre for medlemmerne tilbage i maj 2018.
Jeg har siden dengang drevet træningscentret og fungeret som personlig træner sammen med mit gode team, som alle kommer med en bred faglig viden og uddannelser indenfor træning og kost.

Jeg har fra starten haft et ønske om at gøre personlig træning til en træningsform, hvor så mange som muligt kan være med. Det er blandt andet vores skarpe priser, der er med til at gøre det muligt for flere at prøve kræfter med personlig træning, og som gør at mange kan fortsætte deres forløb hos os i lang tid.

Det er vedholdenhed, der ofte er brug for, hvis rutiner i hverdagen skal justeres og træning skal indgå som en naturlig del af livet. Det hele skal gå hånd i hånd.

Vores fornemmeste opgave er at inkorporere træning og kost i din hverdag i den grad, du ønsker, det skal fylde.

Hos RETURN GYM får du træning i hyggelige lokaler, et roligt træningsmiljø og en træner, som sætter sig godt ind i din situation og det liv, som din træning og kost skal indgå i. Det er ikke dig, som skal passe ind i en en stram træningsskabelon, men træningen, der skal passe ind i dit liv.

Du er altid velkommen til at kigge forbi i Valby til en uforpligtende snak om de ønsker og mål du måtte have for din træning i fremtiden. Du kan skrive til os her.

Vi ses i RETURN GYM!

Faciliter i RETURN GYM

Vi har et åbent køkken med stort køleskab, opvaskemaskine og et stort spisebord, hvor man kan sidde og nyde sin medbragte mad enten før eller efter træningen.

Derudover har vi badefaciliteter, som kan benyttes gratis og vi stiller også gratis sæbe, badehåndklæder og føntørrer til rådighed, så du kan tage direkte videre på arbejde eller til dit næste møde efter endt træning.

I Return Gym har vi opdelt vores lokaler i træningsstationer, så du under hele træningssessionen har dit helt eget træningsområde sammen med din træner. Det giver ro og effektivitet, at man ikke skal gå rundt i et stort center og lede efter ledige pladser og udstyr. På den måde har vi indrettet os, så du får mest træning for pengene.

Parkering og offentlig transport

Der er 3 timers gratis parkering ude på gaden. Parkering i gården er privat og kræver forevisning af et parkeringskort, som du kan låne gratis af RETURN GYM mens du træner. Henvend dig til din træner, hvis du har brug for at låne et parkeringskort.

Den nærmeste s-togstation er Ny Ellebjerg St., som ligger 400 meter fra RETURN GYM (5 minutters gang). Herfra afgår linje A, E og F, samt regionaltog.